Velkommen til Askfelt Danske Skole
Askfelt Danske Skole er en grundskole for det danske mindretal beliggende i landsbyen Ascheffel.
Velkommen til Askfelt Danske Skoles webside. Uanset om du er elev, forælder eller en anden, der er interesseret i informationer om vores lille danske skole midt i det naturskønne Hüttener Berge, så håber vi med denne webside at kunne tilfredsstille din nysgerrighed.
Skolen fik indrettet det første af skolens klasselokaler i juni 2022 i efter et koncept om læringszoner. Dette er vi meget glade for, og de første erfaringer var meget positive. Derfor fulgte vi op med indretningen af det næste lokale i maj 2024 til vores indskoling og en delindretning til vores 5.-6. klasse.
I december 2025 fik vi færdigindrettet vores 5.-6. klasse, og sammen med lydisolering af lofterne i august 2025 er samtlige vores klasseværelser nu på bedst mulig måde indrettet og klar til brug.
I skoleåret 2023-2024 startede vi op med Fit4Future Kids.. Programmet er 3-årigt, så derfor fortsætter vi ufortrødent i dette skoleår, som så er det sidste forpligtende år. Programmet giver blandt andet en masse gode indput til sundhed, trivsel, bevægelse og medieforbrug. Synes I Lyder det spændende- det synes vi.