Askfelt Danske Skole er en grundskole for det danske mindretal i Sydslesvig. Vi er således en del af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, der blandt andet driver 43 skoler fordelt over hele Sydslesvig. I skoleåret 2023-2024 har skolen 55 elever fra 1. -6. klassetrin fordelt i 3 klasser.
Skolerne i det danske mindretal er organiserede i fællesskoledistrikter. Askfelt Danske Skole hører til Jes Kruse-Skolens (Eckernförde) fællesskoledistrikt. Det betyder blandt andet at skolens elever som hovedregel fortsætter skolegangen i Eckernförde efter 6. klasse. Det betyder ligeledes at lærerne har et bredt fagligt samarbejde med kollegerne i hele distriktet, som udover Askfelt Danske Skole og Jes Kruse-Skolen også består af Jernved Danske Skole beliggende i Dänischenhagen.
Vores primære opgave består i at sikre det danske mindretals børn og unge læring og udvikling. Vi formidler dansk sprog og kultur, men vi driver ikke værdineutral sprogskole. Vi er at betragte som den offentlige skole for det danske mindretal.
Det er derfor også en væsentlig opgave, at man som forældre støtter op om det danske sprog, da skolen ikke kan løfte den sproglige opgave alene.
For yderligere informationer om formål se:
På Askfelt Danske Skole vægter vi trivslen for alle meget højt. Gennem et trygt miljø og en anerkendende tilgang og et godt og konstruktivt samarbejde mellem lærere, pædagoger, elever, forældre og eksterne partnere søger vi til stadighed at opnå højest mulig trivsel og tilfredshed.
Når trivslen er høj er udbyttet af undervisningen også højere, så udover fokus på trivslen, har vi også et stort og naturligt fokus på, at sikre kvaliteten i de enkelte fag for de enkelte klasser og skabe en sammenhæng for elevernes dagligdag og en samhørighed for alle parter omkring skole og SFO.
Askfelt Danske Skole
Dorfstr. 25
, Ascheffel, Tyskland
| 04353-636
|
© 2014. Askfelt Danske Skole. All Rights Reserved.
|